Klar tale om ULS - september 2009    
 
Det må være på tide, vi fortæller lidt om, hvad der sker hos ULS

Vi er nu langt mere konkurrencedygtige på mindre og mellemstore projekter
Vi har anvendt den turbulente krisetid til at forandre virksomheden. Vi har slanket, effektiviseret og styrket organisationen for at imødekomme kundernes forventninger om den rigtige kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vi har indtryk af, at der i markedet har været en gængs opfattelse af, at Univeyor kun interesserede sig for store og komplekse løsninger, men med en ændret leverancemodel, hvor vi bruger eksterne og specialiserede under-leverandører i stedet for at producere alting selv, er vi nu langt mere konkurrencedygtige – især på mindre og mellemstore projekter. Men vi har bevaret kernekompetencen til at udvikle, montere, installere og idriftsætte anlæggene selv. Vi ved, det er vigtigt for kunden. Den nye leverancemodel giver os endvidere den fleksibilitet, der er så afgørende for en projektorienteret virksomhed.

Det bedste fra Univeyor, QLS, Jokan og Nordplan
Univeyor Logistics System blev dannet i december 2008 ved en fusion af de bedste dele fra de tre tidligere udbydere af intern logistik: Univeyor, QLS og Jokan. Hovedaktionæren er Odin Equity Partners, der også ejer Nordplan, en af de førende virksomheder inden for lagerindretning, reoler, mezzaniner etc., og her i efteråret 2009 bliver Nordplan og Univeyor Logistics Systems fusioneret til en ny stærk leverandør af produkter og kundetilpassede løsninger inden for opbevaring og intern logistik. En samlet omsætning på DKK 2-300m og en solid egenkapital giver en sund økonomisk platform for den sammenlagte virksomhed.

Bredt og unikt produktprogram
Vi tilbyder både enkeltprodukter, systemanlæg og komplette serviceprogrammer - herunder optimering og ombygning af eksisterende anlæg. Med tilgang af Nordplans produkter er vores knowhow og produktprogram yderligere styrket. Endelig har vi en række nye, bane-brydende produkter på bedding, bl.a. en videreudvikling af vores Layer Picker monteret på robot. De første tre er allerede under installering hos en kunde.

Se og hør nærmere
Vi håber, at I vil tage godt imod vores "nye" virksomhed, og at vi vil få lejlighed til at dokumentere vores ændrede leverancemodel og fordelagtige prisstruktur. Vi har vedlagt en præsentationsside, der er indrykket som annonce i diverse logistikmagasiner. Yderligere information om virksomhederne kan findes på www.univeyor.dk og www.nordplan.dk

  Klik her for at se vores præsentationsside

med venlig hilsen
Univeyor Logistics Systems



Niels Otto Andersen
Adm. direktør

 

Hovedkontor: Qubiqa    Industrivej 8    DK-9510 Arden    Tel. +45 9940 0000    Fax +45 9940 0199     info@qubiqa.com